Jannie var helt høj, da hun var hjemme på weekend forleden. Hun har valgt at tage 10. klasse på en efterskole og er nu næsten halvvejs gennem skoleåret. Grunden til hendes begejstring havde endda slet ikke noget med en ny kæreste eller den slags at gøre, nej på skolen havde de netop fået trådløst netværk, der både dækker undervisningslokalerne og elevernes værelser.
Det er bare dejligt, fortalte hun, for nu kan vi gå på nettet uden først at skulle finde et sted at koble computeren til, og elevernes egne computere er også koblet på det trådløse netværk.
Hun fortalte, at et it-firma havde foretaget installationen, der samtidig betyder langt bedre IT sikkerhed for både skolen og eleverne. Og der er indbygget en række ting i skolens nye system, som for eksempel at der er lukket for adgang til de sociale medier på internettet – for eksempel facebook – i undervisningstiden. Det var Jannie til min overraskelse ganske tilfreds med, for en del af hendes kammerater kunne ikke dy sig for at bruge facebook, når de kunne se deres snit til det i timerne, og det syntes hun var ret irriterende.
Hun var også ganske begejstret for den mailløsning, der var blevet strikket sammen i systemet. Også her var der lukket for at tjekke mails i timerne, men i fritiden var der helt åbent for systemet, så eleverne til enhver tid kunne læse og besvare deres mails. Og så er der indført mailscanning i systemet, så vi slipper helt for spam, fortalte hun.
Tags:
- strikket