En gang imellem kan man blive helt varm om hjertet, når man ser et barns reaktion på noget godt, der sker. Sådan var det i går, da jeg havde vores sønnesøn på 11 år med på en mindre bytur. Anledningen var, at han skulle med sine forældre på en uges efterårsferie i et feriecenter med et stort badeland, og så havde min mand og jeg lovet at købe knægten et par badeshorts, som han fik brug for på ferien.
Så Nikolaj og jeg tog i byen for at finde badeshorts. Drengen fortalte mig helt uopfordret, at hans mor havde sagt, at han ikke skulle pege på de allerdyreste, han kunne finde. – Og jeg ved ikke, mormor, hvad for nogen, der er dyre, men mange af mine kammerater har meget tøj fra Hummel, så hvis vi kan finde sådan nogle, vil jeg i hvert fald blive glad.
OK, tænkte jeg, så må vi nok hellere gå i en sportsforretning. Det bliver de badeshorts nok ikke ligefrem billigere af, men Nikolaj kan faktisk godt fortjene en opmuntring, så han skal have de shorts, han ønsker sig.
Heldigvis var der stort udvalg i mange farver, og det tog Nikolaj lidt tid at bestemme sig, om det skulle være de skrigende grønne, eller det skulle være et par mere diskrete blå shorts.
Han valgte de grønne, men blev lidt betuttet, da han fik øje på prismærket. Da jeg sagde OK til prisen, lyste hans ansigt op i et smil, der var langt mere værd.