Det var helt umuligt ikke at blive i godt humør på den togrejse, jeg forleden dag var på, da jeg skulle fra vores hjemby i Jylland til København. Jeg kom til at sidde i kupe sammen med to yngre kvinder, som begge ventede sig, og der glæde og stolthed i forbindelse med de kommende fødsler var tydelig. Jeg kunne forstå på deres samtale, at det for begges vedkommende var det første barn, der var på vej.
De to vordende mødre brugte tiden til at kigge i kataloger med børnetøj. De diskuterede meget de forskellige fabrikaters design og var i hvert fald enige om, at deres børn skulle have det bedste af det bedste.
Ja sådan er det jo, tænkte jeg, intet kan blive for godt til de små poder – især ikke til de førstefødte. Men der er jo altså også noget, der hedder økonomi, og det koster bare kassen, hvis børnene hele tiden skal iklædes tøj fra Hugo Boss eller andre højt profilerede mærker.
Jeg tænkte tilbage til mine egne børn, da de var små. Pengene hos os var den gang bestemt ikke til de dyre mærkevarer, så jeg var trofast kunde, når en eller anden forretning holdt børnetøj udsalg. Og så var det jo en selvfølge, at man gemte sit babytøj, når barnet var vokset fra det, for så kunne det jo gå i arv til det næste barn.
Sådan er det nok hos de fleste, og det bliver det nok også for de to mødre, jeg mødte i toget.