Jeg blev godt, gammeldags sur, da jeg forleden dag modtog et brev fra vores forsikringsselskab om, at man havde besluttet at opsige dækningen for cykeltyveri i vores familieforsikring. Baggrunden var, at to af vores tre børn indenfor den samme måned havde været udsat for at få stjålet deres cykler, og forsikringsselskabet ville ikke blive ved med at udbetale erstatninger for den slags.
Man antydede ikke i brevet, at der var tale om fingerede tyverier, hvilket bestemt heller ikke var tilfældet. Det var i en periode sådan i den bydel, vi bor i, at antallet af cykeltyverier eksploderede, og i den lokale avis kunne man læse, at politiet mente, at der var tale om en østeuropæisk bande, der stjal cyklerne og eksporterede dem til et eller andet østeuropæisk land.
Vi talte om det nogle kolleger imellem, og et par af de andre havde været ude for samme oplevelse som jeg, nemlig at deres forsikringsselskab havde opsagt dækningen af cykler. Det viste sig, at det var det samme forsikringsselskab, som jeg brugte. Andre kolleger havde ikke fået tilsvarende opsigelser fra deres forsikringsselskaber, så jeg besluttede mig for at flytte alle mine forsikringer til et nyt selskab.
Der opsagde jeg skriftligt min bilforsikring, vores gode og billig husforsikring samt en livsforsikring, jeg har haft i mange år.
Jeg blev allerede samme dag, som selskabet havde modtaget mit brev, ringet op og spurgt om årsagen til opsigelserne. Da jeg havde forklaret det, fik jeg et tilbud om genoptagelse af dækningen for cykeltyverier, og det valgte jeg at tage imod. Og nu skal jeg i gang med at se på en god ulykkesforsikring.