Det var en kompleks opgave, jeg stod overfor, da jeg sidste år blev ansat som direktør i en sammenslutning af gartnerier, som havde besluttet sig for at gå sammen om afsætningen af deres produkter, som udelukkende er afskårne blomster og potteplanter. De enkelte gartnerier syntes, at de brugte for mange ressourcer på at få afsat deres varer, og det var baggrunden for sammenslutningen, som i første omgang udelukkende gælder afsætningsleddet.

Det stod klart for mig, at min opgave i første omgang gik ud på at få et ordentligt overblik over den samlede situation for de 12 gartnerier i sammenslutningen. Jeg havde et pænt rummeligt budget at arbejde med, så jeg kontaktede et velrenommeret it-firma i det håb, at det kunne hjælpe mig med at få koblet de forskellige gartneriers edb-systemer sammen, så jeg centralt kunne trække de relevante data ud.

Løsningen blev en overbygning i form af et Business Intelligence program, som kunne sammenholde de mange data omkring leveringstidspunkter, mængder og så videre for de forskellige planter. Det er vigtigt at have et samlet overblik til brug for salgsarbejdet, så man altid ved, om man er leveringsdygtig i en vare, som en kunde efterspørger.

Nu kan vi i den centrale salgsorganisation, der er fælles for de 12 gartnerier, hver morgen med nogle få klik med musen skaffe os et totalbillede over, hvad organisationen kan levere og hvornår. Det er en kæmpestor lettelse i salgsorganisationen, og det sparer mange ressourcer, at vi ikke manuelt skal indhente data fra hvert enkelt gartneri.

Leave a Reply

Previous Post
«