Det er en af de rigtigt grimme oplevelser for en bilist, jeg blev udsat for for nylig. En aften, lige før det blev rigtigt mørkt, kom jeg kørende ad en lille bivej, og ud fra et levende hegn på min højre side sprang et rådyr ud på vejen lige foran bilen. Der var ingen chance for at undvige i tide, ligesom jeg dårligt nok kunne nå at træde på bremsen, før bilen ramte rådyret.
Hastigheden var ikke ret høj, så det var nok grunden til, at dyret ikke blev dræbt på stedet. Jeg nåede at se rådyret flygte, men det skar mig i hjertet, at det skete meget haltende. Det ene bagben var åbenbart brækket, for det brugte dyret slet ikke.
Jeg ringede straks til politiet og anmeldte påkørslen. Politiet sørgede for at alarmere nogle erfarne jægere, som blev sendt ud for at søge efter det skadede dyr. Jeg ventede på stedet, og lidt senere ankom en bil med tre jægere. De fik anvist, i hvilken retning dyret var løbet, hvorefter de tog sig en rådslagning om, hvordan jagten skulle foregå.
Jeg beundrede deres omfattende jagtudstyr. Foruden jagtrifler havde de hver især en natkikkert med, og riflerne var alle forsynet med en sigtekikkert. En af jægerne startede med at bruge sin håndkikkert for at afsøge den åbne mark, der lå nærmest vejen, og heldet var med os. Det sårede dyr lå få hundrede meter væk, hvor det åbenbart havde opgivet videre flugt. Derefter blev det hurtigt aflivet på en human måde.
Tags:
- jagt udstyr til bil
January 13th, 2010 on 22:03
Det er noget af en oplevelse, godt du slap helskindet fra den. Det virker som om du er meget fascineret af jægerne og deres jagtudstyr, har du overvejet at få jagttegn?