Når nogen spørger mig, hvad jeg laver, plejer jeg at svare, at jeg er madmor. Bevares, min officielle titel på den højskole, hvor jeg er ansat, er økonoma, men i det daglige bliver jeg af både eleverne og lærerne på skolen konsekvent kaldt madmor. Det synes jeg er hyggeligt, og det passer fint til den dejlige atmosfære, der hersker på min arbejdsplads.
Oprindelig tog jeg min uddannelse i et kommunalt storkøkken, der producerede mad til udbringning til pensionister. Da jeg blev færdig med uddannelsen, accepterede jeg at fortsætte på samme arbejdsplads, som jeg ret beset var godt tilfreds med. Jeg blev ret hurtigt leder af køkkenet, men samtidig begyndte jeg at savne kontakt med nogle flere mennesker. De seks til syv ansatte, vi var i storkøkkenet, blev jo hurtigt til en lille sammenspist flok, og det kneb efterhånden med at lade sig inspirere af de andre.
Derfor valgte jeg at slå til, da en af de højskoler, vi har her på egnen, søgte en økonoma. Jeg følte mig bestemt kvalificeret til jobbet, og det mente højskolen åbenbart også, for jeg var så heldig at blive den udvalgte.
Nu har jeg været madmor her på skolen i fire år, og hvor er jeg dog glad for, at jeg skiftede job den gang. Jeg møder masser af mennesker hver dag, og vi får mange gode diskussioner, for der er tale om en højskole med politik som speciale, så eleverne og lærerne er mennesker, der går ivrigt op i alle former for samfundsforhold.