Det værste er ikke, at jeg er godt øm i alle muskler både i armene og i benene efter min debut som roer i en rigtig robåd af den slags, man bruger i konkurrencer. Den slags muskelømhed er jo normal, og den går over igen. Nej det værste er, at jeg næsten har ødelagt ringfingeren på min venstre hånd. Ingen af de andre roere tænkte på at sige til mig – novicen – at jeg skulle tage min forlovelsesring af inden roningen.
Sagen er, at sådan en ring gnaver sig ind i kødet i fingeren, når man trækker til i årerne, og man mærker det faktisk ikke, før det er for sent. Derfor husker de mere erfarne roere altid at tage deres vielsesringe eller hvad det nu er, de har på fingrene, af før de tager ud på vandet.
Men nu er jeg blevet så klog, men lige i øjeblikket går jeg med min forlovelsesring på højre hånd, selv om det vist er lidt snyd. Både min forlovede og jeg mener at kunne huske, at man bærer sin ring på venstre hånd indtil brylluppet, hvor man så sætter sine giftering på højre hånd.
Det er mest af hensyn til min kæreste, at jeg har valgt at sætte fingeren på højre hånd, indtil såret på venstre hånds ringfinger er lægt, for hun har det bedst med, at jeg bærer forlovelsesringen hele tiden. Det har en stor symbolværdi for hende, og da jeg elsker hende meget højt, vil jeg selvfølgelig gerne tage det hensyn til hende.