Nu går det rigtig fint med min forretning med modetøj til de mere kvalitetsbevidste kvinder. Men jeg må indrømme, at der er gået nogle år, hvor det ikke har været muligt at skabe de store overskud – faktisk kun lige akkurat nok til, at jeg kan leve af det. Men jeg kastede mig også hovedkulds ud i den business uden noget særligt forudgående kendskab.
Men efterhånden har jeg lært en hel del med hensyn til at træffe de rigtige valg, når jeg har skulle købe varelager ind. Jeg har lært mig at analysere på de forskellige trends indenfor modeverdenen, så jeg er bedre rustet til at udpege de rigtige varer i det kæmpe store udvalg, som jeg udsættes for på forskellige messer og hos leverandørerne.
Også de rigtige farver har jeg fået mere styr på. I starten stod jeg bare spørgende, hvis en eller anden i branchen talte om pantone farveskalaen, men nu ved jeg, at det er den skala, man arbejder med i tøjbranchen. Derfor er det også meget lettere at tale med en leverandør i telefonen, for det er altså mere præcist at snakke om en farvenuance med et bestemt nummer frem for at skulle nøjes med en beskrivelse i retning af “lidt mørkere end sandfarvet”.
Jeg er også begyndt at benytte min få ferier til at rejse til udlandet, gerne Paris eller Milano, for at hente ny inspiration til den næste kollektion af tøj til butikken. Det har givet pote, så min omsætning er steget meget markant.