Han er bestemt en handlingens mand, direktøren i det firma, hvor jeg er ansat. For bare nogle få uger siden modtog han en sygemelding fra en af mine kolleger, som af sin læge havde fået besked om, at hun var ramt af stress. Hun havde af lægen fået besked på at holde sig væk fra arbejdspladsen i mindst tre uger, og hvis hun ikke efter den tid følte sig helt på toppen igen, ville han give hende en lægeerklæring på yderligere et par ugers sygemelding.
Vores direktør bad mig kigge ind på hans kontor, fordi jeg har ansvaret for personalets ve og vel. Jeg kunne tydeligt mærke på ham, at han tog min kollegas situation alvorligt, og hans ærinde var at gøre noget for at forebygge stressproblemer i hele personalegruppen.
Vi drøftede mulighederne, og jeg lovede at undersøge, om vi kunne finde relevant ekstern hjælp til en forebyggende indsats. Det var nemt nok efter lidt søgning på nettet, og vi besluttede at indkalde hele medarbejderstaben til et kursus i, hvordan man holder øje med hinanden og skrider hurtigt ind, hvis en eller anden får symptomer på stress.
Det blev et rigtigt godt kursus. I løbet af bare et par timer blev vi alle sammen meget klogere på, hvad vi skulle holde øje med hos hinanden – men også hos os selv, for eksempel om vi begynder at sove dårligt om natten. Og vi blev bevidste om, at stress ikke behøver være et problem, hvis man skrider ind mod det i tide.