Vores yngste søn var lige fyldt 14 år, så nu kunne han begynde at komme i en ungdomsklub for 14 til 18-årige, som har lokaler i forbindelse med den skole, han har gået i lige siden 1. klasse. Han havde glædet sig til ungdomsklubben i mere end et år, for han havde hørt så meget godt om den fra de ældre kammerater i skolen.

Derfor var vi som hans forældre selvfølgelig også spændte på, hvordan det ville gå den første aften, så vi glædede os til at høre ham fortælle om klubben, da han kom hjem fra sin første klubaften.

Han strålede som en sol, så vi var straks klar over, at det havde været en succes. Han fortalte om de mange aktiviteter, de unge mennesker kunne kaste sig over i ungdomsklubben. Han havde for eksempel brugt en del af tiden denne første aften på at spille bordfodbold med en af sine klassekammerater, der var nogle måneder ældre og derfor var kommet i klubben et stykke tid.

- Og ved I hvad, sagde vores søn, i sommerhalvåret, når det er lyst om aftenen. kan vi køre på waveboard i skolegården lige så meget, vi har lyst. Han fik igen julelys i øjnene, for han havde i flere år trænet flittigt på sit skateboard og havde længe plaget os om at få et af de nye waveboards, som man kan udføre endnu flere øvelser med. Mange af de andre i klubben har deres eget waveboard, så hans ønske er ikke blevet mindre.

Tags:

  • brugte waveboard
  • Waveboard

Leave a Reply

Next Post
»