# Blomster hurtigt i København > Min bedste veninde er blevet mormor. Det er hendes første barnebarn, og hun er lykkelig på en måde, der næsten kan mærkes gennem telefonen. Her på det sidste har hun været meget optaget af at… ## Metadata - URL: https://www.mobil-abonnement.org/blomster-hurtigt-i-koebenhavn.html - Markdown URL: https://www.mobil-abonnement.org/blomster-hurtigt-i-koebenhavn.md - Published: 2019-06-01T02:25:35+02:00 - Modified: 2026-08-04T00:07:31+02:00 ## Content Min bedste veninde er blevet mormor. Det er hendes første barnebarn, og hun er lykkelig på en måde, der næsten kan mærkes gennem telefonen. Her på det sidste har hun været meget optaget af at hjælpe sin datter med at få barneværelset i stand. Hun har fortalt om små praktiske ting, der skulle på plads, og om hvor meget hun glædede sig til at blive mormor. Jeg kan godt forstå hendes begejstring. Et første barnebarn er en stor begivenhed i en familie, og min veninde har længe set frem til det. Hun er en meget aktiv dame, der normalt har gang i mange ting, men hun er også ret konservativ, når det gælder familien. Hun mener, at det er hendes pligt at hjælpe barnets forældre. Ikke økonomisk, understreger hun, men praktisk i hverdagen. For hende betyder det blandt andet at passe barnet et par timer hver eneste dag, mens forældrene går på café, får ordnet det, de skal, eller bare får lidt ro. Hun vil også gerne sørge for mad til dem og træde til, når der er brug for en ekstra hånd. Jeg ved, at hendes hjælp kommer fra et godt sted. Hun vil gerne gøre livet nemmere for sin datter og svigersøn, og hun er tydeligvis stolt over at kunne være der. Alligevel har jeg været lidt irriteret på hende. Hver gang jeg ringer for at høre, om hun har tid til en hurtig kop kaffe, er svaret nej. Undskyldningen er som regel, at barnebarnet skal passes. Først syntes jeg bare, at det var lidt ærgerligt. Efterhånden begyndte jeg dog at føle, at vores venskab altid kom i anden række. Det handler ikke om, at jeg ikke vil unde hende tiden med sit barnebarn. Tværtimod. Jeg synes, det er dejligt, at den lille pige har en mormor, der vil være nærværende og engageret. Men jeg savner den veninde, jeg plejede at kunne ringe til uden at skulle planlægge flere uger i forvejen. Vi har altid haft vores små kaffeaftaler, hvor vi kunne vende stort og småt, grine af hverdagen og få sagt det, der ikke altid passer ind i en hurtig telefonsamtale. ## Blomsterlevering til en dåb Forleden ringede hun og fortalte, at barnet skal døbes. Det bruger hun meget tid på at få arrangeret. Hun taler med præsten, inviterer gæster, udpeger gudmor og så videre. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om hendes datter ikke også skulle have noget at sige i den forbindelse. Det er trods alt forældrenes dag og deres barn. Jeg spurgte hende forsigtigt om det, men fik ikke noget rigtigt svar. Hun sprang lidt let over spørgsmålet og fortsatte i stedet med at fortælle om alle de ting, der stadig manglede at blive ordnet. Måske ved hun godt, at hun indimellem kommer til at tage lidt for meget over. Måske er det bare hendes måde at vise kærlighed på. Nogle mennesker kan bedst vise, at de holder af andre, når de har noget konkret at gøre for dem. Inden vi lagde på, spurgte hun dog, om vi kunne ses til en kop kaffe i ugen efter. Selvfølgelig kunne vi det. Hellere end gerne. Jeg blev faktisk oprigtigt glad for invitationen, også selv om den kun var til en enkelt kop kaffe. Det føltes som et lille tegn på, at hun ikke helt har glemt sine veninder midt i al glæden, planlægningen og hjælpen til den nye familie. Jeg tænker, at hun måske selv har mærket, at hun har forsømt os lidt og gerne vil genoprette en bedre forbindelse. Det behøver ikke være en stor samtale eller en undskyldning. Nogle gange er det nok bare at sætte sig over for hinanden med en kop kaffe og tale, som man plejer. Jeg ved også, at jeg selv kan være stædig, når jeg føler mig tilsidesat, så måske er det på tide, at jeg slipper lidt af min irritation. Jeg havde ellers besluttet, at jeg ikke ville sende hende en buket i anledning af barnedåben. Ikke fordi hun ikke fortjente den, men fordi jeg syntes, at hun havde været så svær at få kontakt med. Men da jeg havde lagt røret på, ændrede jeg mening. Jeg satte mig foran skærmen og fandt en butik med [blomsterudbringning i København](https://amagerblomster.dk/). Jeg bestilte en yndig buket til hende. De lyserøde og hvide blomster ledsages af duftende nelliker, og jeg synes, den passer fint til en lille piges mormor. Det er en enkel gestus, men den siger det, jeg gerne vil have frem: Jeg er ikke vred på hende. Jeg er bare skuffet over, at hun ikke tager lidt mere tid til sig selv og sine veninder. Samtidig håber jeg, at buketten minder hende om, at der også findes mennesker uden for den nærmeste familie, som holder af hende og gerne vil være en del af hendes liv. Hun skal selvfølgelig nyde sit nye barnebarn og den særlige rolle, hun har fået. Men jeg håber også, at der stadig bliver plads til vores kaffe, vores snakke og vores venskab.