Der er sådan set ikke nogen grund til, at jeg vil flytte. Det er bare et gen, jeg har – et dybsiddende behov for at bevæge mig, både mentalt og fysisk. Når jeg siger fysisk, betyder det ikke motion eller fitness, selvom jeg får rigeligt af det. Jeg taler om de rammer, som mit hverdagsliv udfolder sig inden for. Jeg taler om stedet, hvor jeg bor.
At skifte bopæl giver mig motivation til at udforske mine egne evner – og andres evners grænseland. Hver flytning bliver en slags læring. Jeg opdager noget nyt om mig selv, især omkring mine mentale grænser, når jeg flytter fysisk. Samtidig lærer jeg, hvordan hverdagslivet former sig for andre mennesker, for de mennesker der faktisk bor de steder, jeg flytter til. Det er værdifuldt på en måde, som stillethed ikke kan give.
En moderne nomade
Ja, du kan godt sige, at jeg er en eller anden form for nomade – måske ikke det helt traditionelle billede, men det passer præcis nok. Jeg bor sjældent det samme sted i mere end 12 måneder. Det er en bevidst cyklus: først kommer opdagelsen, derefter integration. Efter cirka 12 måneder har jeg deltaget i det lokale liv, været med til kro- eller bysfester, og levet anonymt nok til at absorbere stedets rytme uden at være en observatør. Jeg bliver en del af hverdagen, dog uden at blive varigt fast i den.
En sådan livsstil giver meget – nye indtryk og idéer hver eneste dag. Men det koster også. Jeg giver af mig selv for at få dem. Det er bare min måde at leve på. Og for omkring fire måneder siden gjorde jeg det igen: jeg flyttede til Aarhus.
Fra Indien til Aarhus
At flytte betyder at transportere hvad man ejer. I mit tilfælde: fire store kufferter fulde af værker og personlige ejendele fra New Dehli. Det lyder måske ikke som særligt meget, og det er det heller ikke sammenlignet med en almindelig husflytning. Men at flytte over så stor en afstand – fra Indien til Danmark – skulle vise sig at være noget af en logistisk udfordring.
Jeg fandt et flyttefirma i Aarhus i Aarhus, som havde erfaring med international transport. Det var nødvendigt, fordi Indien fungerer efter helt andre regler end det Europa, vi er vant til. Alt handler om forhandling, aftale og geduld – ofte kombineret med usikkerhed om, hvornår ting rent faktisk sker. I mit tilfælde gik det sådan: jeg enedes med flyttefirmaet, men så skete der ingenting i længere tid. Så pludselig blev jeg kontaktet og bedt om at være parat inden få timer. Sådan var det hele processen.
Koordination på tværs af kontinenter
Flyttefirmaet i Aarhus havde en indisk repræsentant, som stod for koordineringen fra Delhi-siden. Det var praktisk, for hos os europæere ville fire kufferter være en almindelig flytning, men i New Dehli er det faktisk betydeligt. Ikke mange mennesker ejer så meget deromkring, så at finde en lokal, der kunne hente mine kufferter og bringe dem til lufthavnen, krævede tid og netværk.
Jeg havde betalt forsikring – en sikkerhed jeg havde tilkæmpet mig for at undgå forsinkelses-kaos. Og alligevel blev der små slinger undervejs. Men det gik godt. Mens jeg selv fløj hjem fra Indien, blev mine kufferter lastet på et cargofly til København. Derfra blev de hentet af det aarhusianske flyttefirma og bragt til min nye bolig – en lille lejlighed i Aarhus centrum med udsigt til kanalerne.
Det er sådan en flytning forløber, når man lever det nomadiske liv. Det er ikke altid gnidningsfrit, og det kræver mere planlægning end de fleste flytteprocesser. Men når jeg står på min balkon i Aarhus og ser ned over vandet, ved jeg at det var det værd. Mindst i næste 12 måneder.
