Et anpartsselskab koster 20.000 kroner i kapital og kan registreres på en eftermiddag. Netop den lave adgangsbarriere gør selskabsformen til et af de mest anvendte værktøjer i organiseret økonomisk kriminalitet. Og de danske domme fra 2026 viser, hvor langt ansvaret rækker for dem, der har lagt navn til.

Hvorfor det tomme selskab er så effektivt

Et stråmandsselskab er et selskab, hvor den registrerede direktør ikke er den, der træffer beslutningerne. Formålet er afstand. Bagmanden får rådighed over en bankkonto, et momsnummer og en fakturablok, men står ikke selv nogen steder i CVR.

Konstruktionen bruges typisk til kædesvig. Skattestyrelsen beskriver mønsteret ret præcist: virksomheder unddrager skat og moms gennem kæder af underleverandører, stråmænd og fiktive virksomheder, som udsteder fakturaer for arbejde, der aldrig er udført. Fakturaen giver køberen et momsfradrag og et driftsfradrag. Sælgeren betaler aldrig. Og når myndighederne banker på, er selskabet allerede væk.

Går det galt, ender selskabet i skifteretten, og så begynder kurator at grave. Det er værd at vide, hvordan en konkursbehandling forløber, og hvad kurator undersøger, for det er ofte kurators redegørelse, der sætter en straffesag i gang. Bjerregaard Advokatfirma arbejder i begge ender af det spor, både med insolvensbehandlingen og med de sager, der udspringer af den.

Fakturafabrikken med 5.747 falske fakturaer

I maj 2026 stadfæstede og skærpede Østre Landsret dommene i en af Danmarks største sager om organiseret fakturasvindel. Tolv personer og ét selskab blev dømt. De to ejere af fakturafabrikken fik henholdsvis syv og seks et halvt års fængsel.

Tallene i sagen er svære at forholde sig til. Der blev udstedt 5.747 falske fakturaer til omkring 850 selskaber for ydelser, der aldrig blev leveret. Cirka 389 mio. kr. blev hvidvasket gennem vekselbureauer i København og ført tilbage som kontanter til sort arbejde. Fire af de dømte fik tilsammen 615 mio. kr. i tillægsbøder, og det tiltalte selskab en bøde på 65 mio. kr.

Det centrale for denne artikel er dog en enkelt detalje i konstruktionen: netværket benyttede tolv tomme stråmandsselskaber, hvor udenlandske personer var registreret som direktører uden selv at have kendskab til det.

For den enkelte, der pludselig figurerer i sådan en konstruktion, er det ikke hvidvaskbestemmelsen alene, der bliver aktuel. Fakturaer, som ikke dækker over noget reelt, rejser spørgsmål om bedrageri, og det er sager, hvor advokathjælp ved en bedragerisigtelse har betydning allerede fra den første afhøring hos politiet.

Den legitime vej, når selskabet er trængt

Her er den skelnen, der bør stå tydeligt. Et selskab i økonomiske vanskeligheder har lovlige udveje. Rekonstruktion af virksomheden er den ene, en ordnet konkurs den anden. Begge dele foregår med åbne kort over for kreditorerne.

Den ulovlige vej ser tilforladelig ud fra afstand. Nogen tilbyder at overtage selskabet og gælden mod et symbolsk beløb. Ejeren slipper for besværet, direktøren udskiftes, og et selskab med driftshistorik og et rent CVR-nummer skifter hænder. For en bagmand er sådan et selskab langt mere værd end et nyoprettet, fordi det ser gammelt og troværdigt ud i bankens systemer. Overvejer du et sådant tilbud, er det hvidvaskreglerne og det strafferetlige ansvar, du bør sætte dig ind i først. Topforsvar fører netop denne type sager, og de handler sjældent om, hvad sælgeren havde tænkt sig.

Du behøver ikke røre pengene

Den mest udbredte misforståelse blandt dem, der lægger navn til, lyder omtrent sådan: jeg har ikke overført en krone, så jeg kan ikke straffes.

Det holder ikke. Østre Landsret afsagde i 2026 dom i K/S-sagen, hvor 29 milliarder kroner strømmede gennem danske kommanditselskabers konti i Danske Banks filial i Estland. En 53-årig kvinde og en 60-årig mand fik henholdsvis ni og seks års fængsel. De havde administreret og været stråmandsdirektør i 40 kommanditselskaber, og det blev ikke bevist, at de selv havde foretaget transaktionerne. De blev dømt alligevel.

Anklagemyndigheden fremhævede pointen: selskabsadministratorer og andre, der gør det muligt for kriminelle at hvidvaske deres udbytte, kan straffes for hvidvask. At rollen udføres fra et skrivebord i Danmark var nok til dansk jurisdiktion, selvom pengene aldrig passerede landet.

De 40 selskaber havde i øvrigt ingen ansatte og ingen lønudgifter. De var ejet af udenlandske selskaber med uigennemsigtig ejerstruktur, i de fleste tilfælde registreret på de samme udenlandske adresser som en lang række andre selskaber. Det er signaturen på en konstruktion, ikke på en virksomhed. Ingen af delene kræver særlig indsigt at få øje på, hvis nogen først kigger efter.

Hvad siger loven?

Hvidvask fik sin egen bestemmelse i straffelovens § 290 a. Simpel hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil et år og seks måneder. Er forholdet groft, navnlig på grund af sin erhvervsmæssige eller professionelle karakter, den opnåede vinding, eller fordi der er begået et større antal forhold, stiger strafferammen til otte år.

Højesteret har tidligere slået fast, at en stråmandsdirektør kan dømmes, hvis vedkommende selv var klar over at være indsat som direktør. Den fulde viden om svindlen er ikke et krav. Bevidstheden om rollen er nok til at åbne døren.

Erhvervsforbuddet, der rækker længst

Fængselsstraffen får overskrifterne. Men den sanktion, der ofte gør mest ved et menneskes resten af livet, er rettighedsfrakendelsen.

I en hvidvasksag afgjort i maj 2026 blev to af de dømte frataget retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder i Danmark og i udlandet uden at hæfte personligt. Én blev desuden frakendt retten til at virke som advokat. Der blev konfiskeret omkring 4,5 mio. kr., som de dømte havde modtaget som betaling for hvidvasken.

Et erhvervsforbud betyder i praksis, at du ikke kan drive selskab. Du kan drive personlig virksomhed med fuld personlig hæftelse, hvilket ingen bank i praksis vil samarbejde med dig om. Kombineret med udvisning, som fire af de dømte i fakturasagen fik med indrejseforbud for bestandig, er det en sanktion, der ændrer et livsforløb mere end de år, der afsones.

Kan man blive brugt uden at vide det?

Ja. Og det sker oftere, end de fleste tror.

Signalerne, der bør få alarmklokkerne til at ringe

• Nogen tilbyder betaling for, at du står som direktør eller ejer i et selskab, du ikke skal drive.
• Du bliver bedt om at oprette en erhvervskonto og udlevere adgangskoder eller MitID til andre.
• Dit selskab modtager overførsler fra parter, du ikke har handlet med, og du bliver bedt om at føre pengene videre.
• Du bliver bedt om at udstede fakturaer for arbejde, du ikke har udført eller kan dokumentere.
• Selskabets registrerede adresse deles med et påfaldende stort antal andre selskaber.

Bemærk det tredje punkt. Den rolle kaldes i praksis et muldyr, og det er typisk den person, politiet finder først, fordi kontoen er det synlige led i kæden. Bagmanden er sjældent den, der bliver anholdt om morgenen.

Hvis du opdager, at dit navn står forkert

Tjek CVR med jævne mellemrum, også selvom du ikke tror, du er registreret nogen steder. Står du opført i et selskab, du ikke kender, skal du reagere med det samme og skriftligt: kontakt Erhvervsstyrelsen, anmeld forholdet til politiet, og gem dokumentationen for, hvornår du opdagede det. Tidspunktet for din reaktion bliver et bevis i sig selv.

Og hvis du allerede har sagt ja til noget, du er blevet i tvivl om? Så er den dårligste strategi at vente og håbe. Sager om kædesvig efterforskes over år, og kæden bliver rullet op fra begge ender. Spørgsmålet er ikke, om nogen kigger på selskabet. Det er, hvor du står, den dag de gør.