Vi er ved at få lavet nyt køkken. I den anledning er jeg ved at rydde op, i alt køkkengrejet, som har samlet sig sammen i de sidste 15 år. Det er meget. Virkeligt meget. Mange af de ting, som jeg har købt gennem årene, bruger jeg simpelthen ikke. De er næsten ubrugte.
Det er typisk det, der sker. Man ser noget i en magasin eller på nettet, tænker at det ville være praktisk, og køber det med de bedste intentioner. Så ligger det i en skuffe. Fx så købte jeg for nogle år siden sådan et strimlejern, så man kan lave ‘spaghetti’ af grøntsager – fx courgetter. Jeg tror, jeg har brugt den 3 gange. Den lå bare der i skuffen og fyldte. Jeg har også været dybt inde i grydeskabet for at hive alle mine gryder ud.
Et fyldt skab med uventede opdagelser
Hold da op. Hvad jeg ikke har. Det er utroligt. Jeg har fx en fiskekedel, som jeg fuldstændigt har glemt, at jeg havde. Jeg er næsten sikker på, at jeg aldrig bruger den. Og en dampkoger, som jeg næsten aldrig tager til. I dag bruger jeg jo en trykkoger til at dampe grøntsagerne i – det går hurtigere og er utroligt nemt. En trykkoger kan gøre mange ting, mens en dampkoger kun kan det ene. Det er typisk sådan noget, som organiseringseksperter taler om: at multifunktionelle værktøjer fylder mindre og bruges mere end specialudstyr, der kun løser ét problem.
Nå – men jeg køber jo den slags billigt her: https://www.kramogkanel.dk/
Storkunde hos isenkræmmeren
Men det er ikke kun en masse unødvendige gryder, jeg har. Jeg har utroligt mange stel. Tro det eller ej. De har en 25-årig historie med sig. Vi fik dem i bryllupsgave – hele fire forskellige sæt. Dengang var det ikke almindeligt, at man gav folk et kontonummer, som de kunne indbetale et beløb på i stedet for at finde på en bryllupsgave. Det hele følte sig bare obligatorisk dengang, så gav man porcelæn og stel.
Det ene stel var mere hæsligt end det andet. Helt ærligt. De er blevet gemt godt væk i årevis oppe i et af køkkenets øverste skabe – ud af sight, ud af mind. Stellet, vi bruger til hverdag, har jeg selv købt. Det er simpelt, praktisk og kan sagtens tåle at komme i opvaskemaskinen uden at miste farven.
Jeg tænkte med mig selv, at jeg ville høre min mand, om han har noget imod, at jeg tager alle disse “gaver” med på loppemarkedet på lørdag. Det kan da sikkert friste en anden. Måske kan de få et bedre hjem et sted, hvor de faktisk bliver brugt. Da jeg spurgte ham, svarede han uden at tøve: “Ja, sælg dem bare, men lad være med at komme hjem med en eller anden hæslig porcelænsfigur.” Det havde jeg sådan set ikke tænkt mig alligevel.
Når ønskerne bliver til kram
Jeg havde faktisk planlagt, at jeg ville investere i et nyt sæt bestik til hverdagsbrug. Vi mangler nemlig 2 gafler, 3 knive og 2 skeer i det bestik, vi sædvanligvis bruger – det slitteles stykker forsvinder bare over årene. Et helt nyt sæt ville være på sin plads i det nye køkken, og resterne af det gamle kan vi gemme i sommerhuset, hvor de bliver brugt mindre hyppigt.
Derudover har jeg opdaget, at jeg har 5 forskellige paletter af træ. Tre forskellige kartoffelskrællere. En hel del rivejern. Og en mandolin, som jeg faktisk bruger jævnligt – det gør jeg. De øvrige rivejern kommer med på loppemarkedet på lørdag. De salatskaale, som jeg har? Dem blir der flittigt brugt, så alle dem får lov til at blive her. Sovseskeer er der også en del af. Altså, hvem spiser sovs i dag? Vi gør ikke, i hvert fald ikke som noget dagligt. Jo, måske hvis vi skal have en rød bøf med bearnaise – men det hænder måske 2 gange om året. Så sovseskeerne kommer også med på loppemarkedet.
Lidt pudsigt er det, hvad jeg har samlet på gennem årene. Der er så meget, som jeg aldrig bruger, og som bare fyldte op. Det føles godt at give det væk til nogen, der måske kan få mere ud af det. Og ja, jeg kan regne ud, at jeg vil kunne finansiere det nye bestik efter lørdagens loppemarked. Jeg kan jo se, at der er gode tilbud på mærkevarer – så der ryger nok lidt ekstra på Dankortet alligevel.
