Janni skal skilles. Det fortalte min kone mig ved middagsbordet forleden dag, og jeg må indrømme, at nyheden ramte mig som et lille chok. Janni er min kones nære veninde og har været det i mange år, og jeg har altid haft en oplevelse af, at hun og hendes mand havde et godt og stabilt ægteskab. Min kone kunne dog fortælle mig noget helt andet. De to kvinder har tydeligvis haft hinandens fulde fortrolighed i denne svære tid, og det er nok først nu, historien når frem til resten af vennekredsen.
En chokerende besked ved middagsbordet
Det er sjældent rart at høre, når et ægteskab bryder sammen, især når det drejer sig om mennesker, man kender godt. Min kone forklarede, at bruddet ikke kom ud af det blå for Janni selv, men at det for os udenforstående virkede som en pludselig og dramatisk udvikling. Det fik mig til at tænke over, hvor lidt man reelt ved om andres forhold, uanset hvor tætte de virker udadtil.
Utroskab og økonomisk kriminalitet
Ifølge min kone var Jannis mand både utro, og han var samtidig endt i noget ganske alvorligt rod med penge, nærmere bestemt økonomisk kriminalitet. Det er en tung cocktail at stå med, og det er ikke svært at forstå, at Janni var rasende, da det hele kom frem. Hun har nu besluttet, at hun vil kæmpe for at få mest muligt ud af skilsmissen rent økonomisk, for hun føler bestemt ikke, at hun skylder sin utro mand nogen form for hensyn eller velvilje i den proces.
Det er en forståelig reaktion. Når tilliden er brudt på den måde, giver det god mening, at man ønsker at sikre sig selv bedst muligt fremadrettet, i stedet for at tænke på, hvordan den anden part klarer sig.
Bodelingens faldgruber
Min kone fortalte også, at Janni allerede har taget kontakt til en advokat i Aalborg, som er vores nærmeste større by. Hun vil ikke risikere at overse nogen mulighed for at få del i værdierne fra mandens velfungerende virksomhed her i vores lille by, og det virker som en fornuftig og velovervejet beslutning givet omstændighederne.
Man skal generelt passe på med bodeling ved en skilsmisse, som min kone udtrykte det. Som lægmand overser man let en eller anden mulighed for at få en større og mere retfærdig andel af boet, og reglerne kan være svære at gennemskue uden faglig hjælp. Jeg kunne tydeligt høre på hende, at det egentlig var Jannis egne ord, hun videregav, men ser man nøgternt på det, er der nok noget om snakken. Det er da også noget, en erfaren skilsmisseadvokat sagtens kan bekræfte, hvis man spørger.
Som mand bryder jeg mig nok ikke om tanken om, at det for Janni i høj grad handler om at trække mest muligt ud af hendes kommende eksmand rent økonomisk. Omvendt kan jeg sagtens forstå, at hun ikke ønsker at blive snydt eller stå tilbage med for lidt, efter alt det, der er sket. Det er en balance mellem retfærdighed og hævnfølelse, som nok ikke er let at navigere i, når følelserne er så stærke, som de tydeligvis er hos Janni lige nu.
Manden har brug for en god advokat
Janni er dybest set ligeglad med, hvordan det går den kommende eksmand fremover. Hun ønsker dog heller ikke at miste sin del af det, de i fællesskab har bygget op gennem årene, og det virker som et helt naturligt standpunkt at indtage. Derfor blev hun også godt tilfreds, da hun hørte, hvilken advokat manden havde valgt til at repræsentere sig i sagen, nemlig den kendte forsvarsadvokat Blinkenberg, der jo er kendt som en af de allerdygtigste på området herhjemme.
Med en så anerkendt advokat på begge sider af bordet virker det sandsynligt, at sagen bliver håndteret grundigt og professionelt, selv om det naturligvis ikke gør situationen mindre smertefuld for hverken Janni eller hendes mand. Skilsmisser af denne karakter, hvor både utroskab og alvorlige økonomiske forhold spiller ind, er sjældent enkle at komme igennem, og det kræver ofte både tålmodighed og god juridisk rådgivning fra begge parter for at nå frem til en løsning, alle kan leve videre med.
