Overskriften er nærmest en provokation i sig selv! I dag foregår rottebekæmpelse nemlig på en helt anden måde end tidligere. Ser man en rotte, skal man henvende sig til kommunen, som herefter skal tage sig af problemet. Sådan var det ikke i gamle dage, hvor man blot ringede til den lokale rottefænger. Han kom hurtigt forbi, lagde rigeligt med rottegift, og så var sagen som regel klaret. Sådan fungerer det ikke længere.

Har man f.eks. mistanke om rotter i Aarhus, skal man i stedet kontakte borgerservice, som derefter sender en rottebekæmper ud. I teorien skulle han finde adgangsveje, lukke huller og sikre, at rotterne ikke kan vende tilbage. I praksis er den grundige indsats desværre sjælden at finde længere.

Ikke så godt

Ofte får man udleveret et par klapfælder eller rottefælder, hvorefter rottebekæmperen forlader stedet igen. Der er nemlig ikke meget tid at give af – presset er stort, og antallet af rotteanmeldelser er steget markant gennem de senere år. En væsentlig forklaring er givetvis forbuddet mod fri anvendelse af rottegift. Det har blandt andet betydet, at flere supermarkeder med jævne mellemrum må melde “lukket på grund af skadedyr”. De fleste ved godt, hvad det reelt dækker over: rotter – ikke bare enkelte møl eller kakerlakker i bagerafdelingen.

Mange kender de giftstationer, der står opstillet omkring virksomheder og fødevarebutikker. Tidligere indeholdt de rottegift, som rotter og mus spiste af og efterfølgende døde af. I dag står stationerne som regel tomme, og dermed har rotterne langt friere spil. Det er da også en myte, at de udelukkende lever i kloakkerne. Selv smarte løsninger som rottespærrer har derfor kun en begrænset effekt i det store billede.

En del af forklaringen skal findes hos duer og andre flyvende dyr, som kan have optaget rottegift gennem føden. Ironisk nok kalder man netop duen for “den flyvende rotte” – et øgenavn, der måske er mere rammende, end de fleste tror.

Hvornår må man bruge rottegift?

Reglerne er faktisk ret klare. Kun ved et akut rotteproblem må der iværksættes Rottebekæmpelse med rottegift. I alle andre tilfælde er det udelukkende tilladt at anvende fælder. I mange andre lande er limplader en udbredt løsning, men det er ikke tilladt i Danmark.

Miljøkontrollen i København fører løbende kontrol med de firmaer, der har en rotteautorisation, for at sikre, at reglerne overholdes. Interessant nok gælder de samme skrappe regler ikke for andre skadedyr, som kan være mindst lige så problematiske. Væggelus på hoteller eller skægkræ i private hjem er ikke omfattet af samme restriktioner – her må man fortsat bruge midler eller gift, der effektivt kan bekæmpe dem.

Hvilke firmaer må lægge gift ud mod rotter?

Et af de større og mere erfarne firmaer inden for rottebekæmpelse i Aarhus holder til i Jylland. Firmaet er kendt for at rykke hurtigt ud og handle effektivt, når man retter henvendelse. Ofte er skadedyrsbekæmperne allerede i gang med opgaven, før man selv har nået at overskue omfanget af problemet – og dermed kan man igen sove roligt om natten uden bekymringer.

Hvad kan man selv gøre?

Selvom det kræver autorisation at anvende rottegift ved akutte tilfælde, er der stadig ting, man selv kan tage hånd om for at mindske risikoen for rotter. Det handler i høj grad om at fjerne det, der tiltrækker dem i første omgang: madrester, åbne affaldsspande og let tilgængelige skjulesteder tæt på bygninger. Er der huller i murværk, kloakdæksler eller ventilationsriste, bør de tætnes hurtigst muligt, da rotter er dygtige til at udnytte selv små åbninger.

Det kan også være en god idé at holde øje med tegn på rotteaktivitet – ekskrementer, gnavemærker eller lyde fra loft og vægge – og reagere tidligt frem for at vente, til problemet vokser sig stort. Jo hurtigere man opdager en bestand, desto lettere er den som regel at få bugt med, uanset om løsningen ender med at være fælder eller en henvendelse til de fagfolk, der har lov til at bruge gift i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.