På det plejecenter, hvor jeg arbejder, har vi et afsnit for demente, og jeg arbejder jævnligt også der. Det er et område, hvor dagene kan være meget forskellige, fordi beboerne har forskellige behov og reagerer forskelligt på de situationer, de kommer i.
Nogle af beboerne på demensafsnittet kræver nærmest mandsopdækning. Hvis vi ikke holder godt øje med dem, risikerer vi, at de går deres vej og bagefter ikke kan finde hjem igen. Det er ikke nødvendigvis, fordi de vil væk fra plejecentret. For dem kan det føles helt naturligt at skulle ud ad døren, måske fordi de tror, at de skal hjem, på arbejde eller hen til en aftale, de mener at have.
Andre beboere har ikke tendens til sådan at stikke af. De bliver som regel i nærheden og er derfor på den måde nemmere at have med at gøre. Men selv om en beboer ikke forsøger at gå hjemmefra, kan der stadig opstå situationer, hvor der er brug for hjælp. Det kan blandt andet være svært at vurdere, hvilket tøj der passer til vejret, eller at huske de små ting, der skal være på plads, inden man går udenfor.
Når påklædningen ikke passer til vejret
Fru Clausen har ikke tendens til at gå hjemmefra, men hun har problemer med at finde ud af den rette påklædning, når hun vil ud at gå en tur. Det er ikke altid hele påklædningen, der går galt. Tværtimod kan hun godt huske de store og tydelige dele, mens en enkelt vigtig detalje bliver glemt.
Forleden dag var hun gået ud i snesjap iført sine sutsko. Da ingen af os opdagede det i tide, blev sutskoene totalt ødelagt af al den væde, som de sugede til sig under hendes spadseretur. Snesjap og våde fortove er ikke ligefrem gode forhold for et par sutsko, og da hun kom tilbage, var det tydeligt, at de ikke havde kunnet holde til turen.
Det var lidt underligt, for hun havde ellers taget både vinterfrakken, halstørklæde og sine varme rulamsluffer på. Hun var altså helt klar over, at det var koldt udenfor, og hun havde fundet det varme overtøj frem. Men det med fodtøjet kiksede altså for hende. Hun glemte ganske enkelt at skifte fodtøj, inden hun gik ud i vinterføret.
Det siger noget om, hvor sammensat sådan en situation kan være. Det er ikke nødvendigvis manglende lyst til at gøre det rigtige, der spiller ind. Fru Clausen havde jo gjort sig umage med frakke, halstørklæde og luffer. Men overgangen fra at være klar til at gå en tur til faktisk at få skiftet fra sutsko til støvler blev overset.
De små detaljer gør en stor forskel
For os, der arbejder på afsnittet, er det en påmindelse om, at det ikke altid er nok at se, om en beboer har overtøj på. Når vejret er vådt eller koldt, kan det være relevant også at lægge mærke til skoene. Det kan hurtigt gå galt, hvis en beboer er på vej ud i hjemmesko, tøfler eller andet fodtøj, der kun er beregnet til indendørs brug.
Samtidig er det vigtigt, at hjælpen ikke føles som en irettesættelse. Mange vil gerne klare sig selv, og det forstår man godt. En gåtur kan være en rar del af dagen, og det er positivt, når en beboer har lyst til at komme ud og bevæge sig. Derfor handler det ikke om at tage initiativet fra den enkelte, men om at hjælpe med det, der kan være svært at overskue i situationen.
Nogle gange kan en rolig bemærkning være nok: om det måske er en god idé at finde støvlerne først, eller om man skal tage et kig på vejret sammen. Andre gange kræver det lidt mere støtte, fordi beboeren allerede er på vej ud ad døren og er optaget af det, der skal ske udenfor.
Datteren fandt en praktisk løsning
Senere samme dag kom fru Clausens datter på besøg, og jeg nævnte for hende, at hendes mors sutsko vist ikke stod til at redde. Datteren er en sød dame, der er meget hjælpsom i forholdet til sin mor, og hun sagde da også straks, at så måtte moderen have et par nye sutsko.
Men datteren tænkte heldigvis også videre end det. Hun sagde: “Så vil jeg også købe et par nye vinterstøvler til hende, for jeg ved af erfaring, at når min mor har fået noget nyt tøj eller fodtøj, så vil hun også gerne bruge det.” Det lød som en både enkel og fornuftig løsning.
Et nyt par sutsko kan erstatte dem, der blev ødelagt, så fru Clausen fortsat har noget behageligt at gå med indenfor. Og et par nye vinterstøvler kan måske gøre det lettere for hende at vælge rigtigt, når hun skal ud. Hvis støvlerne står klar og er rare at få på, er der måske større chance for, at de bliver brugt i stedet for sutskoene.
Det er ofte de praktiske løsninger, der fungerer bedst. Man kan ikke altid forhindre, at en detalje bliver glemt, men man kan forsøge at gøre det rigtige valg mere overskueligt. I dette tilfælde blev et par våde sutsko derfor også en anledning til at finde en bedre løsning på vinterfodtøjet fremover.
