Det er en af de her første fine efterårsdage, hvor solen skinner højt på himlen. For os betyder sådan et vejr særligt meget, fordi vi bor i en gammel patricierlejlighed i city med høje lofter og store vinduer. Lyset strømmer ind gennem det glasmassive facaden, og på dage som disse mindes man præcis, hvorfor vi valgte netop denne bolig.
Men der skal også meget til at holde ved lige. Bygningen er fredet, hvilket betyder, at vi kun kan foretage meget begrænsede ændringer. Vi må ikke ændre noget på facaden, lige fra døren til det mindste vinduehar. Det var derfor helt i orden, at vi fik tilladelse til at sætte forsatsruder ind for nogle år siden – det har gjort enorm forskel på varmeregningen. Imidlertid betyder alle disse store vinduer også, at der er rigtigt mange ruder at vedligeholde. Når de skal pudses, er det en udfordring, især når man skal nå hele vejen op på tredje sal.
Løsningen: En aftale med en vinduespudser
Vi løste problemet på en måde, som vi faktisk ikke helt selv planlagde. Vi aftaler nu med en københavnsk vinduespudser: https://www.mempolering.dk/ som kommer mindst fire gange om året og sørger for alle vinduerne. Det er både praktisk og trygt – jeg kan med god samvittighed sige, at jeg ikke glæder mig til at hænge ud ad vinduerne på denne højde. Der er altid risiko for at gøre skade på sig selv, og som jeg gerne indrømmer, er jeg ikke helt tryg i højder. Selvom vi har en dygtig rengøringshjælp, som kunne tage sig af ruder i forbindelse med almindelig rengøring, er det noget helt tredje at håndtere alle disse store facaderuder professionelt og sikkert.
En uventet gave fra børnene
For at være helt ærlig ville vi oprindelig ikke have bedt om denne service. Tanken opstod hos vores børn, som kom med idéen, da vi holdt vores guldbryllupsfest. De havde været i byen for at finde på gaver til os, og blandt gaverne var et dejligt slotophold i en weekend.
Men de gav os også et brev, hvor der stod blot “Vinduespudser København”. Indenunder havde de skrevet, at de havde arrangeret med en vinduespudser, at han ville komme hver tredje måned og ordne vinduerne for os i årene fremover. Det var et usædvanligt bud på en gaveidé, og min første reaktion var faktisk noget i retning af: vinduespudsning som en gave? Det lød ret konkret – ikke særlig romantisk. Men børnene havde tænkt praktisk, og det viser sig, at de har været enormt klogt tænkende.
Sammen med brevet gav de os også en elektronisk billedramme med fotos af alle vores børn og børnebørn. Rammen selv er ikke extraordinær, men billederne betyder meget, og det er rart, at de skifter rundt. Vi fik også en skøn samling tegninger fra børnebørnene, som alle hænger sammen i gæsteværelset – de er indrammet af min ældste søn, som lavede en smuk collage-løsning til dem. Samlet var guldbryllupsfesten dejlig, og det er både slotsopholdet og denne konstante omsorg, som barndommen gentages hver tredje måned gennem vinduespudseren, som vi stadig værdsætter.
Da vinduespudseren kom den første gang, fortalte jeg ham, at han faktisk var en gave – et bidrag fra vores børn. Han blev ganske overrasket, men smilede bredt og spurgte, om jeg var tilfreds med den gave, jeg havde modtaget. Jeg kunne bare bekræfte, at det helt bestemt er en gave, som holder på at gøre glæde. Han udfører arbejdet med bemærkelsesværdig hurtighed, og vi har altid klare, rene ruder – uden at jeg selv behøver at ride på limousinen eller trænede dage på at rengøre dem.
