Vi ved godt, at vi skal vise hensyn overfor vores naboer. Det er en uskreven regel, som vi er vokset op med. Men sådan er det ikke alle steder i verden – åbenbart. Her, hvor jeg bor, viser naboer sjældent hensyn overfor hinanden. Det kan give voldsomme konflikter. Især i områder, hvor folk bor tæt på hinanden – som, fx i store lejlighedskomplekser eller i tætbefolkede byområder. Lige da jeg flyttede hertil, var jeg meget hensynsfuld overfor mine naboer. Det er jeg faktisk stadigvæk. Og jeg fik da også at vide af venner og bekendte, at jeg er ret naiv, hvis jeg bare finder mig i, at de larmer. Man – almindelige mennesker her – har bare ikke den samme fornemmelse for, at man kan genere sine naboer.

Ret og hensyn

Man viser ikke hensyn. Og det her med naboret – ja, det kender man sådan set ikke til. Enhver gør, hvad der passer en. Nu fx mine naboer. De larmer altså temmelig meget. Det er en familie på fire mennesker. De har en travl hverdag. Børnene går i skole og har meget lidt fritid, fordi de også bliver sendt til privatundervisning. Når de så har fri ofte efter kl. 23:00 om aftenen, ja så kan jeg godt høre at hele familien er træt, og de skændes. Og når der er skænderier her i landet, så kan man altså sagtens høre det. (Bygningerne er ikke så godt isoleret!)

Den var helt gal

Forleden var den hel gal. Det var de to børn, der var kommet op at skændes om et eller andet. Deres far måtte gribe ind. Og det gjorde han – højlydt. Meget højlydt. Det var faktisk sådan, at vi var flere, der var helt bekymrede for, om ungerne fik lussinger. Det gjorde de nu ikke. Men deres far var virkeligt meget højrøstet overfor dem. Skrig og skrål og gråd. Kl. 23:15 om aftenen. Ikke særligt morsomt at skulle høre på, når man er træt og gerne vil sikre sig en rimelig nattesøvn.

Den efterfølgende dag talte jeg med en af naboens naboer til den anden side. Han var rasende og godt træt af også at høre på skænderier og unger, der larmer midt om natten. Han ville hive den larmende familie i retten. Han havde allerede kontaktet sin advokat. Jeg tænkte, at det ville han nok ikke få så gode resultater ud af. Men jeg må indrømme, at jeg godt kan forstå ham. Det er irriterende.

Hvad med en snak først

Jeg foreslog, at vi sammen først forsøgte at kontakte familien for at fortælle dem, at de er til gene for os andre. Jeg tror meget på, at hvis man forklarer problemet og appellerer på den rigtige måde til folks bedre jeg, så kommer man langt. Vi blev enige om at tale med vores nabo, før vi tilkalder politiet. Vi gik derfor ind til naboen ved 22:00 tiden den næste aften. Vi talte om, at det er ubehageligt at høre på deres skænderier, og at vi mente, at de måtte gøre noget ved det. Vi nævnte ikke noget om, at vi har kontaktet vores advokater. Familien skal have en chance. Måske har de bare ikke været opmærksomme på, at alle her kan høre dem.