Det var i onsdags, at min veninde ringede mig op. Hun havde nemlig fået et brev fra regionen. I det stod der, at hun skulle betale en erstatning tilbage – en erstatning hun havde fået for nogle år siden. Hun var forbløffet, sur og desorienteret. “Det kan da ikke være meningen. Jeg fik jo erstatning for fejlbehandling fra min læge, og Patienterstatningen godkendte det.”
Hvad er patienterstatningen?
Patienterstatningen er en dansk ordning, hvor patienter kan få erstatning, hvis de kommer til skade ved sundhedsfaglig behandling. Min veninde havde søgt erstatning efter at hendes læge havde udskrevet forkert medicin mod forhøjet blodtryk. Medicinen gjorde hende meget dårlig, og det tog lang tid, før hun kunne arbejde igen. Hun søgte naturligvis om patienterstatning, og sagen blev afsluttet med en positiv kendelse fra Patienterstatningen.
Det vigtige at forstå er, at Patienterstatningen afgør, hvem der har ret til erstatning. Det er derimod regionen, som betaler pengene ud. Regionen er juridisk ansvarlig for at udbetale godkendt erstatning, og når erstatningen først er udbetalt, er sagen normalt sluttet.
Kan en afsluttet sag genoptages?
Ja, men kun under særlige omstændigheder. Min veninde spurgte naturligt, hvordan regionen kunne kræve pengene tilbage tre år efter en endelig afgørelse. Svaret ligger i reglerne for genoptagelse.
En afsluttet patienterstatningssag kan genoptages, hvis der er sket væsentlige ændringer i de forhold, som afgørelsen oprindeligt byggede på. Det betyder typisk, at der skal være kommet nye oplysninger, som ikke var tilgængelige, da sagen først blev afgjort. Eksempler kan være:
- Helbredet bliver væsentligt forværret efter afgørelsen
- Arbejdssituationen ændrer sig som følge af skaden – for eksempel hvis patienten ikke kan holde sit arbejde eller skal omskoles
- Der findes fejl eller mangler i sagsbehandlingen, som kunne have påvirket resultatet
Genoptagelse kan søges inden for tre år fra det tidspunkt, man opdager forværringen eller ændringen. Der er dog en maksimal frist på 10 år fra den oprindelige afgørelse. En ren budgetmangel hos regionen er ikke et gyldigt grund til genoptagelse – der skal være nye faktiske ændringer i patientens tilstand eller situation.
Hvad burde min veninde gøre?
Min veninde var ikke sikker på, hvordan hun skulle reagere. Hun var ængstelig – hun havde ikke længere pengene, og hun forstod ikke, hvordan regionen kunne kræve dem tilbage efter så lang tid uden at have nævnt særlige vilkår eller forbeholdninger i den oprindelige kendelse.
Mit råd var klart: Hun burde kontakte en advokat – helst den samme advokat, som havde hjulpet hende med oprindeligt sagsforløb. En advokat med erfaring fra patienterstatningssager kan:
- Vurdere, om regionens genoptagelseskrav har lovligt grundlag
- Kontrollere sagsbehandlingen for fejl eller mangler
- Rådgive om, hvordan man skal respondere på brevet
- Forsvare hendes interesser over for regionen eller Patienterstatningen
Der skal være meget konkrete, dokumenterede grunde til at genoptage en sag. Hvis regionen ikke kan påvise væsentlige nye omstændigheder, kan anmodningen afvises. En advokat kan også se nærmere på, om der eventuelt var mangler i oprindelig sagsbehandling, som kunne give andre grunde til at søge revision.
Næste trin
Min veninde var først usikker på at involvere en advokat igen – hun synes, hele processen havde været forvirrende første gang. Men efter at have talt det igennem blev hun klar over, at det var den fornuftige vej. Hun ringede til sin tidligere advokat, som kendte hele sagshistorien og kunne give konkret vejledning på kort tid.
Hvis du modtager et lignende brev fra regionen om tilbagebetaling af erstatning, er det vigtig ikke blot at ignorere det. Kontakt en erfaren advokat med kendskab til patienterstatningsregler. Et sådant krav er sjældent og bør tages alvorligt – men det betyder ikke automatisk, at regionen har ret.
